Livet i Det Blå Hus

Bjørn Wiinblad boede og arbejdede i Det Blå Hus i Lyngby, når han var i Danmark. På besøg i huset, kan man få et levende indtryk
af hans hverdag, hvordan han boede, og ikke mindst hvorfra han fik inspiration til sine værker.
Hans boligindretning og hans internationalt orienterede kunstsamling vidner om stor kærlighed til det orientalske. Det Blå Hus er
indrettet som en Aladdins hule, og der er visuelle oplevelser på hver en centimeter af det 700 kvadratmeter store hjem.

Hjemmet emmer af kreativitet, aktivitet og virkelyst

Bjørn Wiinblad elskede det liv og de mennesker han havde omkring sig. De ansatte i huset – malerpigerne der malede figurer
i værkstedet, endnu en malerpige på tegnestuen, i gang med at håndkolorere en plakat efter Wiinblads anvisning, gartneren der
fejede blade i haven, husholdersken Fru Jørgensen, der forberedte frokost i køkkenet – de, ja alle, der havde sin gang i huset,
var en del af det liv og den mangfoldige aktivitet, der prægede dagene. Alle var de i gang. Og for dem alle var huset en fantastisk
arbejdsplads.

Et eventyrligt kunstnerhjem

Om aftenen havde Wiinblad ofte middagsselskaber for venner og forretningsforbindelser i Det Blå Hus. Han holdt af små selskaber,
gerne bare 8-12 personer. Så var der plads til, at alle kunne tale sammen. Bjørn Wiinblad var en omsorgsfuld, gæstfri og festlig vært.

At sidde til bords i hans spisestue har været eventyrligt, hvilket man stadig kan få en fornemmelse af, når man besøger huset,
står i spisestuen og oplever det stemningsfulde rum. Der er blå kakler overalt, på vægge og loft, der er levende lys i stagerne,
smukke glas, service og bestik i Bjørn Wiinblad design på bordet, som i enhver henseende er overdådigt dækket op.

Efter middagen fortsatte aftenen gerne i stuen på første sal, hvor kaffen blev serveret, nogle gange akkompagneret af Wiinblad
på klaver. Også her i stuen er der en fabelagtig verden at gå på opdagelse i. Kunstsamlingen, bogsamlingen og indretningen er helt
speciel, så meget Wiinbladsk. Stemningen i stuen kan forekomme huleagtig, de store forhold til trods. Måske fordi de fleste af
vinduerne er dækket til.

Når gæsterne så var gået hjem, gik Bjørn Wiinblad gerne tilbage på tegnestuen eller i værkstedet, for at arbejde, ofte til langt
ud på natten.