Rundvisninger

Butik og værksted holder åbent hver tirsdag ml. kl. 10-12 i perioden 1. marts - 31. oktober (skolesommerferien dog lukket)

Vær opmærksom på at man stadig skal booke rundvisninger, hvis man ønsker at se hele huset. 

Der er desværre ikke mulighed for at gå rundt i Bjørns private stuer på egen hånd.

På gensyn!

Du kan bestille en rundvisning af René Schultz ved at ringe eller maile til os.

Læs mere om priser og fohold i huset her. Læs 

Der er ikke åben adgang til huset, men foreninger og andre større grupper (min. 16 personer), kan få mulighed for at besøge huset efter aftale. Her vil en eller flere af de personer, som har været tæt på Bjørn Wiinblad, vise rundt og fortælle historier og oplevelser fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv.

En unik oplevelse

Den private bolig og atelieret står i dag intakt, som om Bjørn lige var gået ud ad døren. Det smukke hjem rummer både hans egne værker og ikke mindst hans kunstsamlinger fra hele verden. Han havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der inspirerede ham i hans arbejde. Huset, tegnestuen og værkstedet er propfyldt med kunst, skitser og modeller.

Det levende værksted skal tages bogstaveligt. Flere af Bjørn Wiinblads gamle “malerpiger” har genoptaget deres gamle hverv og maler igen Wiinblads kendte keramikfigurer. Selvom det er over 30 år siden, de var ansat som keramikmalere, sidder det i fingrene. Måske kan de opleves på nærmeste hold under besøget.

Praktiske oplysninger

  • Der er trapper i huset og ingen elevator.
  • Der er mulighed for at købe Bjørn Wiinblad kunst – både keramik, plakater og billeder. Og man kan betale med Dankort.
  • Aftale om besøg. Kontakt René Schultz, tlf. 40 85 07 55 eller på denne mail 
  • Pris: Minimumpris for et besøg er 2.000 kr., inklusiv guidet tur, og det gælder op til 16 personer. Ved mere end 16 personer koster det 125 kr. pr. person samt minimumprisen. Eksempel: Ved 20 personer er prisen – 2.000 kr. + 4×125 kr. = 2.500 kr.

Vel mødt!