En familie af typografer og politikere

Bjørn Wiinblad blev, hvad man i dag nok vil kalde, en mønsterbryder. Han kom fra en politisk aktiv, socialdemokratisk familie, hvor der blev diskuteret politik, og hvor der var stor selskabelighed med deltagelse af politikere og kulturpersonligheder.  Forældrene Otto og Ebba Wiinblad fik to børn, datteren Ulla i 1914 og så Bjørn, der blev født den 20. september 1918.

Faderen Otto var typograf men samtidig politiker og valgt til Landstinget ligesom farfaderen Emil, mens moderen Ebba tog sig af husholdningen og familiens ve og vel. I Bjørns barndomshjem var der mange sammenkomster, og adskillige politikere kom i hjemmet, blandt andre Stauning. Familien boede på Østerbro ude ved Svanemøllen. Om sommeren boede familien i sommerhuset i Hvidovre og cyklede ind til byen, når de havde byærinder.

“Det var et dejligt sommerhus med en skøn have med masser af frugttræer og buske. Min mormor, Ebba, syltede til den store guldmedalje og syede flittigt. De havde ikke alt for meget at rutte med,” husker Ullas søn og Bjørn Wiinblads nevø, Michael Buchwald (født i 1943), der selv kom i morforældrenes sommerhus indtil deres død i midten af 1950′erne.

“Min morfar husker jeg som en rimelig streng herre, mens min mormor var meget mild,” mindes Michael Buchwald.

Politiske aktive Wiinblad’ere

Bjørns far Otto, var yngste søn af en søskendeflok på 5 drenge og en pige. Broderen Georg var teateranmelder og kulturskribent, mens en anden bror, Albert, blev forfatter. Wiinblads farfar, Eduard Emil Wiinblad (1854-1935; Ved dåben: Windblad) var chefredaktør, typograf og politiker. Emil blev udlært som typograf i 1873 og arbejdede en kort periode i London og derefter i Svendborg, hvor han blev formand for typografernes fagforening. Fra 1871 blev han aktiv i Internationale (den internationale arbejdersammenslutning).

I 1876 blev han ansat ved Social-Demokraten – først som typograf, men efterhånden begyndte han at skrive til avisen. For at spare tid satte han sine artikler direkte fra sætterkassen. Han blev avisens redaktør i 1881 og udviklede den fra at være en lille, agiterende avis med et smalt publikum til gennem en satsning på nyheds- såvel som opinionsstoffet at blive et organ for den danske arbejderbevægelse. Avisens tone blev i disse år skærpet, og i 1892 og 1894 røg Emil Wiinblad i fængsel for injurier.

Han fortsatte som avisens redaktør frem til 1911. Under hans ledelse voksede oplaget fra 2.000 til 60.000. Sammen med Alsing Andersen skrev han i 1921 Arbejderbevægelsens Historie. Wiinblad var medlem af Folketinget 1895-1928 og af Landstinget fra 1928 til sin død.

Kilder: Michael Buchwald (Bjørn Wiinblads nevø).

 
Emil Wiinblad (farfar)

Emil Wiinblad (farfar)